Kraftværket
Kort om stedet
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Målgruppe
Målgruppen for Kraftværket og Mødestedet (uvisiteret) er voksne med psykisk sygdom, psykisk sårbarhed eller andre psykiske vanskeligheder. Det omfatter også mennesker med autisme samt borgere med psykisk eller fysisk udviklingshæmning.
Mange i målgruppen oplever samtidig følelsesmæssige, kognitive og relationelle udfordringer, herunder social isolation og vanskeligheder med sociale kompetencer. Et centralt fællestræk er et ønske om at arbejde med sociale færdigheder og indgå i fællesskaber på nye måder.
Aktivitets- og samværstilbuddet har 4 pladser.
Beskrivelse
Kraftværket er et socialt samværs- og aktivitetstilbud, der arbejder recoveryorienteret med særligt fokus på sociale fællesskaber, personlig udvikling og balancen mellem tryghed og udfordring. Her får borgerne mulighed for at udvikle og afprøve egne kompetencer gennem både individuelle indsatser, sociale forløb og deltagelse i projekter, arrangementer, udflugter og rejser.
Kraftværket er kendetegnet ved at skabe en tryg, rummelig og motiverende ramme, hvor borgere kan træne sociale kompetencer og være en del af et meningsfuldt fællesskab.
Paragraf
Kraftværket er et samværs- og aktivitetstilbud efter Servicelovens §104, hvilket betyder, at borgere visiteres til tilbuddet og modtager socialpædagogisk støtte og aktiviteter, der understøtter deres udvikling og trivsel.
Mødestedet er et uvisiteret tilbud efter Servicelovens §79, hvor borgere frit kan deltage uden visitation, med fokus på forebyggende aktiviteter, fællesskab og socialt samvær.
