
Bostøtteteamet ved Center for Livskraft
Voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, som bor i egen bolig kan i samspil med os få individuelt tilrettelagt bostøtte efter §85 eller §82b.
Støtte til personlig udvikling og øget livskraft
Vi arbejder anerkendende og ud fra en recovery-orienteret tilgang, og styrker dermed borgers kompetencer og motivation for at leve så selvstændigt et liv som muligt.
Vi følger løbende op på om støtten er den rette og evaluerer systematisk på samarbejdet mellem borger og bostøtte.
Vi støtter unge der skal lære nye færdigheder ind i voksenlivet. Vi støtter mennesker midt i livet, som har brug for støtte til at navigere i hverdagen.
Vi støtter mennesker i livets efterår, som en koordinerende indsats i forhold til sundhed, hjemmepleje, boligforhold med videre.
Målgruppe
Vi tilbyder støtte til mennesker med kognitive udfordringer som i tillæg hertil også har:
- Psykiatriske problematikker herunder angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelser, stemmehøring.
- Social udsathed
- ADHD og autisme
- Relationelle udfordringer herunder ensomhed, grænseoverskridende adfærd mv.
Vi har desuden erfaring med:
- At finde løsninger til fælles gavn, når borger stadig bor hjemme hos sine forældre.
- Afklaring af funktionsevne
- Mangfoldighed og diversitet (kultur, etnicitet, misbrug, køn)
Vi tilbyder
Unikke løsninger til unikke mennesker. Vi tilbyder et bredt spænd i faglighed og kompetencer og trækker på de muligheder der findes i og udenfor organisationen for at skabe bedst mulig støtte og vejledning til den enkelte.
Vi har fokus på metoder der virker, og tager afsæt i:
- Recovery orienteret rehabilitering
- Den motiverende samtale (MI)
- LA2u
- En anerkendende og ressourceorienteret tilgang
- Neuropædagogik
- Mentalisering
- Relationel pædagogik
- Vejledning i seksualitet
Med støtte fra Bostøtteteamet i Center for Livskraft oplever borgeren at:
- Opbygge en meningsfuld hverdag med overskuelighed og struktur
- Blive bevidst om sine muligheder, ressourcer og drømme
- Kende sine rettigheder og forpligtelser i samfundet
- Få øje på egen udvikling
- Opleve øget livskvalitet og mestring

