Hjælp fra Kriseteamet
Er der sket en alvorlig ulykke eller en voldsom hændelse på skolen? Få hjælp af PPR's kriseteamet til at håndtere krisen. Kontakt Kriseteamet og find vejledninger for fagpersoner og skoleledere.
Ved alvorlig ulykke eller voldsom hændelse
- Du kan tilkalde Kriseteamet, når der er sket en voldsom hændelse på skolen eller i forbindelse med eksterne skoleaktiviteter for eksempel ekskursioner og lejrskoler.
- Kriseteam kan tilkaldes, når skolens lokale omsorgsplan med assistance fra distriktspsykologen vurderes som ikke tilstrækkelig omfattende.
- Kriseteamet kan i særlige tilfælde også tilkaldes, hvor den voldsomme hændelse har fundet sted uden for skoletiden.
Når du henvender dig til PPR's kriseteam, skal du besvare disse spørgsmål:
- Institutionens navn
- Kontaktperson / koordinator for skolens indsats
- Kort beskrivelse af ulykken / den voldsomme hændelse
- Elever, som har været vidner til hændelsen (Målgruppe for teamets intervention)
- Hvad har skolen allerede foranstaltet i forhold til: - Vidner (Elever som oplevede hændelsen) - Øvrige elever - Personalet - Forældre
- Hvilken hjælp vurderer skolen, den har brug for fra kriseteamet
Se hvilken hjælp du kan få
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Skoleleder
- Rådgivning og sparring i forhold til krisestyring (Elever, forældre, lokalsamfundet, pressen med flere).
Se vejledning til skoleledelsen, når der sker en voldsom hændelse på skolen
- 2.
Personale
- Informationer om børn og unges almene reaktioner i forbindelse med voldsomme hændelser og vejledning til at drage omsorg for gruppen.
- Rådgivning og vejledning i forhold til omsorgsopgaven rettet mod elever.
Se vejledning til forældre og fagpersoner, når der sker en voldsom hændelse på skolen
- 3.
Elever
Elever, som har været vidne til en voldsom hændelse
- Indirekte indsats gennem vejledning og rådgivning til skolens personale i forhold til omsorg for eleverne.
- Gruppesamtale med direkte berørte elever, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt af kriseteamet.
Gruppesamtale gennemføres tidligst 24 timer efter hændelsen. Kun i helt særlige tilfælde tilbydes der individuelle samtaler med elever, hvor målet er at afdække eventuelle behandlingsbehov.
Skolens øvrige elever
- Indirekte indsats via rådgivning til skolens personale i forhold til omsorg for eleverne.
- 4.
Forældre
Forældre til børn som har oplevet en voldsom hændelse
- Information om børn og unges almindelige reaktioner i forbindelse med ulykker og voldsom hændelser herunder forældres omsorgsopgave i forhold til børn.
Skolens øvrige forældre
- Information om børn og unges almene reaktioner i forbindelse med ulykker og voldsomme hændelser herunder omsorgsopgave i forhold til børn.
Se vejledning til forældre og fagpersoner, når der sker en voldsom hændelse på skolen
- 5.
Anden bistand
- Praktiserende læge eller Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse: Ring til 97 64 37 00
Søg hjælp til ulykkesramt elev, hvor der er behov for krisehjælp eller psykologisk bistand. - Regionens beredskab og AMK (Akut Medicinsk Koordinering):
Hjælp udløses ved masseskadesituationer og særlige ulykker (10 eller flere tilskadekomne). - Psykologbistand og krisehjælp hos Falck Healthcare: Ring til 70 10 20 12
Skolens ledelse kan søge bistand til kriseramt personale (jævnfør Forvaltningens Beredskabsplan).
- Praktiserende læge eller Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse: Ring til 97 64 37 00
Det har kriseteamet hjulpet med
PPR's kriseteam består af 5 psykologer, der hver især har en særlig viden inden for området og efteruddannelse inden for krisepsykologi. Kriseteamet samarbejder med skolens faste PPR-psykolog, hvis skolens elever oplever eller berøres af en voldsom hændelse.
Eksempler på situationer, hvor kriseteamet har hjulpet:
- Bombetrussel mod en skole.
- Trafikulykke, hvor skolebus kørte galt på vej hjem fra svømning med elever.
- Skoleelev blev eftersøgt og efterfølgende fundet omkommet.
- En gruppe skolelever overværede, at kammerat blev påkørt af en bus og mistede livet.
- Ulykke i forbindelse med anvendelse af en brændeovn på en lejrskole, hvor der gik ild i en elevs tøj.
- Et selvmord blandt forældre til et barn på skolen.
- Håndgemæng mellem forældrene i forbindelse med arrangement på skolen.
- En elev som dør af hjertestop under fodboldtræning i en idrætsklub, hvor klassekammerater og andre elever overværer hændelsen.
- Overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter.
- Vejvisning i forhold til hjælp for direkte involverede elever og personale.
- Vejledning til skoler i forhold til anvendelse af den lokale omsorgsplan.
