Vejledning fra specialpædagogiske konsulenter

De specialpædagogiske konsulenter yder målrettet rådgivning og vejledning om arbejdet med fællesskaber helt tæt på skolens praksis. Det kan både være på almenområdet og i Fokusklasser.

Specialpædagogiske konsulenter med lærerbaggrund

De specialpædagogiske konsulenter har en lærerbaggrund og særlig viden om pædagogik, didaktik og specialpædagogik, kombineret med erfaring i at udvikle og drive lære- og forandringsprocesser.

Særligt lærerbaggrunden giver indsigt i og forståelse for de rammer, opgaver og udfordringer, der er i en skolehverdag.

De specialpædagogiske konsulenter kobler erfaring med skolepraksis, forandringsprocesser og det tværfaglige samarbejde og har en væsentlig opgave i omsætningen af eksempelvis den Pædagogiske Psykologiske Vurdering (PPV) til pædagogiske- og didaktiske handlemuligheder, som kan afprøves i klassens sociale og undervisningsmæssige læringsfællesskab.

Konsulenten kan deltage som sparringspartner, der kan medvirke til evaluering og justering af indsatsen for både den enkelte elev, men også fællesskabet.

Hvis du vil vide mere