
Familiehuset Bisgård
Målgruppe
Familehuset Bisgård er for gravide og familier med børn i alderen 0–18 år, hvor der er bekymring for, om forældrene i tilstrækkelig grad kan sikre barnets trivsel, sundhed og udvikling.
Familierne, der bliver indskrevet, kan have komplekse og omfattende udfordringer, ofte med flere forskellige risikofaktorer. Det er børne- og ungerådgiver som vurderer, at der er behov for en nærmere udredning eller støtte og behandling for at styrke forældrenes kompetencer.
Familiehuset er et familiebehandlingstilbud, der kræver forudgående visitation fra en børne- og ungerådgiver i Aalborg Kommune.
Bemærk: Tilbuddet er kun for borgere med bopæl i Aalborg Kommune.
Beskrivelse af et forløb i Familiehuset Bisgård
Når et barn, en ung eller en familie starter et forløb hos os, tilrettelægger vi i samarbejde et forløb, som er relevant, meningsfuldt og hjælpsomt – både for barnet, den unge og for familien.
Vi tager udgangspunkt i familiens ønsker, potentialer og styrker. Målet er at arbejde med de udfordringer, der truer barnets eller den unges trivsel og udviklingsmuligheder. Gennem familiebehandling og individuelle indsatser støtter vi både barnet, den unge og forældre i at skabe positive forandringer og mindske de symptomer og belastninger, der allerede er opstået.
I forløbet arbejder vi blandt andet med:
- at styrke forældrenes evne til at dække barnets basale behov
- at hjælpe familien med at skabe mere følelsesmæssig kontakt, omsorg og indlevelse
- at støtte forældrene i at sikre tryghed, struktur og stabilitet i barnets hverdag
For nogle familier kan indsatsen også have til formål at afklare, om forældrene gennem behandling kan udvikle tilstrækkelige forældrekompetencer.






















