Har du hørt et nødråb?
Det er vigtigt og rigtigt at hjælpe, når man bliver opmærksom på at et menneske er i nød. Vi kan alle gøre en forskel, når et menneske ikke trives, her kan du få råd og vejledning af forebyggende og almenmenneskelig karakter.
Din indgang til hjælp
”Har du hørt et nødråb?” er en liste over offentligt tilgængelige telefonnumre fordelt på emner og åbningstider. Kontaktpersonerne kan give råd og vejledning af forebyggende almenmenneskelig karakter.
- Er du fra en boligorganisation og har du brug for at komme i kontakt til kommunen omkring bekymringssager, der ikke er af forebyggende og almenmenneskelig karakter, og hvor det er kommunale aktører, der skal arbejde med bekymringen. Så skal ”Én indgang til Aalborg Kommune” anvendes. ”Én indgang til Aalborg Kommune” er en samarbejdsaftale mellem boligorganisationer og Aalborg Kommune.
- Såfremt der er tale om personfarlighed eller lignende, bør du altid ringe akut til Nordjyllands Politi, ligesom det anbefales at anmelde sagen (telefon 114).
- Hvis du er bekymret for et barn eller en ung, skal du altid lave en formel underretning.
Det kan du gøre her via Aalborg Kommunes underretningsløsning
"Har du hørt et nødråb?” er udviklet og opdateres af Netværkskoordinatorerne, Center for Tværfaglig Forebyggelse.
