
Det Alternative Plejehjem
Et fleksibelt botilbud for borgere med omfattende støttebehov med fokus på selvbestemmelse, nærvær og en hverdag præget af fællesskab og meningsfulde aktiviteter.
Kort om stedet
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Beboere
Det Alternative Plejehjem er et tilbud efter §§107 og 108 til mennesker med komplekse sociale problemstillinger, som kan omfatte langvarigt misbrug, psykisk sårbarhed og behov for tæt støtte. Beboerne har ofte brug for en stabil ramme, hvor de kan leve et så selvbestemt og værdigt hverdagsliv som muligt, samtidig med at der er personale til stede til at hjælpe med praktiske opgaver, struktur og tryghed.
Antal pladser
- Vi har 15 pladser.
Boliger
Hovedbygningen rummer 10 værelser med eget bad, toilet og køleskab samt adgang til fælleskøkken. Derudover ligger fem mindre boliger i små selvstændige huse i de nærlæggende omgivelser. Her har beboerne eget bad, toilet og køkken, hvilket giver mulighed for større selvstændighed.
Indretningen giver fleksibilitet i forhold til både støttebehov og ønsker om privatliv, samtidig med beboerne har adgang til fællesarealer, der skaber tilknytning til hele afdelingen.
Stedet
Det Alternative Plejehjem er en del af Svenstrupgård og ligger side om side med forsorgshjemmet. Det Alternativt Plejehjem er i dagtimerne bemandet med tværfagligt personale, som hver dag er koordineret om beboernes behov for støtte, omsorg eller hjælp. Der er et team af nattevagter, som dækker hele huset, og kommer på tilsyn i afdelingen i løbet af natten.
Beliggenhed
Tilbuddet ligger i udkanten af Svenstrup by, tæt på både indkøbsmuligheder, grønne områder og offentlig transport. Placeringen giver adgang til rolige omgivelser, hvor beboerne kan være ude i naturen, men samtidig bevare tilknytningen til byens muligheder og aktiviteter.




